Ofte stillede spørgsmål
Kan ældre få hjælp til indkøb?
Ja. Som ældre visiteret borger i kommunen kan du få hjælp til indkøb af dagligvarer gennem en kommunal indkøbsordning. Vi sørger for hele processen – fra du har lagt din bestilling til pakning og udbringning af dagligvarer lige til din dør.
Det giver tryghed i hverdagen, og du får let adgang til alt det, du mangler i hjemmet, uden at skulle ud at handle selv. Dette gælder både for dig, der bestiller selv, og for dig, der får hjælp af hjemmeplejen.
Hvad koster det at få leveret dagligvarer som visiteret borger?
Som visiteret borger betaler du almindelige SuperBrugsen-priser for dine varer, og der er ingen skjulte omkostninger i forbindelse med udbringningen. Du kan desuden købe alle ugens tilbudsvarer til samme pris som i den fysiske butik.
Der leveres frit op til 20/12 kg (afhængigt af din kommune). Hvis dine varer vejer mere end dette, opkræves der blot et lille gebyr på 20 kr. pr. påbegyndt 10 kg ekstra.
Er det muligt at afbestille varer?
Hvis du får brug for at afbestille nogle af de varer, du allerede har bestilt, beder vi dig kontakte os hurtigst muligt og senest kl. 15.30 samme dag, som bestillingen er lagt. Afbestilling skal ske telefonisk på 70 25 88 88, så vi kan nå at stoppe pakningen i tide.
Ved for sen afbestilling – eller hvis du ikke er hjemme på det aftalte leveringstidspunkt – vil du blive opkrævet betaling for letfordærvelige varer som mælk, kød, grønt, brød og lignende. Dette skyldes, at disse varer ikke kan sælges igen og derfor må kasseres.